Hyggestemning ved Bassin 7
Langs promenaden ved Bassin 7 ligger Restaurant Ommer med vinduespartier ud til den populære promenade langs bassinets bygninger.
Aarhus Ø er blevet et populært sted for restaurantgæster med Havnebadet ved Bassin 7 og en skøn række af serveringssteder. I det nybyggede Karéerne ligger Restaurant Ommer bogstaveligt talt på solsiden. Karéerne er opført som to boligbebyggelser, der formidler skalaen mellem de højere bygninger og promenadens liv og mindre huse. Ved Restaurant Ommer kan man naturligvis sidde både inde eller ude og tage del i livet ved promenaden.
På stedets hjemmeside loves ærlig mad til en skarp pris, og således er det et sted for en bred skare, som gerne vil hygge sig med velkendte retter. Der er både pladser langs facaden og i det mere intime område med små båse. Men det er også en restaurant med plads til et større selskab.
Varm stemning
Restaurant Ommer udmærker sig også ved en hyggelig og stemningsfyldt indretning. Stedet hed oprindeligt Surfside og havde et anderledes madkoncept og et mere farverigt interiør. Nu er der mørke farver på væggene og sorte Troldtekt lofter, der omslutter gæsterne, og atmosfæren løftes af stearinlys, lette gardiner og grønne planter ved baren samt større planter fordelt i rummet.
Med Troldtekt lofterne har man valgt effektiv lydabsorbering, som er vigtigt for en god restaurantoplevelse. Loftsfladen med Troldtekt er desuden udsmykket med farvede neonrør, som giver stedet kant sammen med malerier og en væg med mix af forskellige spejle. Udendørs kan man sidde lidt tilbagetrukket under udhænget og tage del i Aarhus’ nye restaurantgade.