Caronte i Carlsbergbyen

Fra Carlsbergbyens meget urbane byrum er det en stor kontrast at ankomme til den lille plads med vejnavnet Fadet, ved indgangen til J. C. Jacobsens Have og Restaurant Caronte.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik i bl.a. restauranter

Kontraster øger nysgerrigheden og baner vejen for nye oplevelser. Den moderne arkitektur i Carlsbergbyen møder den historiske J. C. Jacobsens Have, og italiensk indretning møder nordisk arkitektur. At opleve havens træer inde fra et rosa interiør er en helt perfekt kontrast.

Caronte er en mytologisk figur, som transporterer sjæle mellem forskellige verdner, og ejerne af denne restaurant ønsker også, at deres mad og vin skal tage gæsten til et nyt sted. Ejerne står også bag den velrenommerede Rufino Osteria i København, men her i Carlsbergbyen fokuseres på moderne italiensk mad og særligt udvalgte vine.

 

Harmonisk indretning

Caronte ligger i ”Mineralvandshuset”, tegnet af Dorte Mandrup, med den fine placering ved den gamle have. Fra den lille plads træder man ind i restauranten, hvor havens træer indrammes af store vinduespartier. Baren og det åbne køkken ligger tæt på indgangen, og en del af restauranten ligger nogle trin lavere, hvorved rummet får ekstra loftshøjde.

Akustikken har der også været tænkt på, og som mange andre steder i Carlsbergbyen er der valgt Troldtekt lofter, som er lydabsorberende. Her er de malet i specialfarven rosa matchende til vægge, diske og fliser. Den sarte farve står i kontrast til det grønne ydre og de sorte lysarmaturer og stole.

Caronte-figuren er gengivet på et stort billede i restaurantens nederste niveau. Interiøret opleves meget helstøbt og indbydende med sine varme toner og charmerende stemning.