Restaurant Bone’s
Restaurant Bone’s i Tilst ved Aarhus er indrettet i to etager med stor åbenhed mellem de to etager, hvilket giver meget dagslys i hele restauranten og skaber en hyggelig atmosfære, der mærkes på begge etager.
På begge etager giver grå Troldtekt akustikplader nogle rolige og akustisk effektive lofter i en restaurant med mange dekorative elementer.
Bone’s er et dansk restaurantkoncept, der er inspireret af den amerikanske tradition for burgere, bøffer og spareribs. Med 22 restauranter fordelt over hele Danmark – og en enkelt i Grønland – er Bone’s landets næststørste restaurantkæde uden for fastfoodsektoren.
Restauranten i Tilst er en af kædens største med en kapacitet på omkring 140 siddepladser foruden 70 udendørspladser i sommerhalvåret.