Aktivt hostel
Det nye Next House Copenhagen er en del af en ny trend, hvor hostels er meget mere end billig overnatning. Her er den sociale dimension blevet løftet til en central del af huset.
På den meget centrale beliggenhed på Bernstoffsgade, i den tidligere Falck bygning, har Arp-Hansen Hotel Group indrettet endnu et hotel, som er et såkaldt luksushostel. Bygningen er blevet konverteret, og der er blevet plads til 433 værelser eller 1667 sengepladser.
Udefra har bygningen fået et stort løft med en elegant messingbeklædning kombineret med høje plantevægge. Øverst ligger en grøn tagterrasse. Bygningen er DGNB-certificeret.
Indendørs stadion
Den sociale dimension på Next House Copenhagen er meget mere end en café. Her har gæsterne mulighed for at træne i husets eget fitnesscenter, spille boldspil eller dyrke yoga. Mange af de fælles faciliteter ligger i underetagen, hvor et langsgående ovenlys giver en god atmosfære i rummene. Her er anvendt sorte Troldtekt lofter, som indgår i det samlede design for rummene, der også har udsmykning på væggene og lys i gulvet.
Troldtekt fungerer lydabsorberende og forbedrer derved rummets indeklima. Fra loungeområdet kan man følge med i boldspillet, men man kan også vælge at gå i biografen eller spise i restauranten. Det sociale liv på Next House Copenhagen kan udfoldes på mange måder.