Ny spaafdeling til moderne hotel med historisk charme

Midt i svenske Kalmar ligger Calmar Stadshotell, som i 2023 åbnede sit nye spaområde, hvor både overnattende og dagsgæster kan nyde en afslappende spaoplevelse. I flere rum i spaområdet er der brugt Troldtekt akustikplader.

Lydabsorberende træbetonplader fra Troldtekt anvendes ofte som akustikloft i hoteller

I en historisk bygning i Kalmars bykerne har Calmar Stadshotell til huse. Hotellet er i dag et moderne hotel med historisk charme, hvis historie kan spores næsten 300 år tilbage i tiden og hvor den nuværende bygning dateres tilbage til 1906. Et personligt og afslappet miljø er kendetegnet ved hotellet, som også tilbyder møde- og konferencefaciliteter og råder over restaurant, skotsk pub, en vinterhave og et bibliotek, hvor gæster kan opholde sig. I sommeren 2023 kunne hotellet åbne dørene til sin nye spaafdeling Santai Spa & Relax.

I spaafdelingen kan gæster nyde godt af tre saunaer, spalounge med mad og drikke, jacuzzier, afslapningsafdeling og forskellige behandlinger – både med og uden overnatning på hotellet.

 

I spaområdet er der brugt Troldtekt akustikplader i både loungeområder, behandlingsrum og jacuzzi-området. De sortmalede plader giver sammen med spaområdets gulve og vægge i træmaterialer og fliser i forskellige farver rummene en rolig og hyggelig stemning. I jacuzzi-området kan man endda læne sig tilbage og nyde en indbygget stjernehimmel i de sortmalede plader.

Udover at bidrage til den afslappende stemning i spaafdelingen, sikrer de lydabsorberende Troldtekt akustikplader for et optimalt lydmiljø og er med sin naturlige styrke egnede til rum med skiftende luftfugtighed.