Lyddesign på The Chamberlain Hotel

The Chamberlain Hotel, i nærheden af Tower of London i det centrale London, huser en ny underjordisk cocktailbar og restaurant, hvor etisk design er i højsædet. Hotellet er ejet af Fuller’s Brewery.

Akustiklofter fra Troldtekt i hotelbyggeri
Foto: Sibley Grove

Projektet på The Chamberlain Hotel, som er skabt af indretningsvirksomheden Sibley Grove, er et imponerende eksempel på, hvordan etiske designere i samarbejde med innovationslystne kunder kan skabe smukke rum med minimal miljøpåvirkning.

Etiske designere arbejder ud fra den grundlæggende holdning om, at man ved at investere i materialer af høj kvalitet fra pålidelige kilder og udvise respekt for bygningers og lokaliteters identitet kan skabe rum, der bliver ved med at være relevante i mange år fremover. Når man designer ud fra denne tilgang er det muligt at genbruge, genanvende eller upcycle materialerne, hvis der skal foretages større ændringer.

Derfor var designerne opsatte på at bruge så mange cradle-to-cradle-certificerede materialer som overhovedet muligt – f.eks. væg- og gulvfliser, træ, tæpper og Troldtekts lydabsorberende træbetonlofter.

Den nye stueetage har gennemgået en omfattende renovering og rummer nu en fantastisk pub og en restaurant med et moderne og enkelt interiør. Arkitekturen er blevet reduceret til det absolut mest nødvendige med synlige bærende søjler og rørføring for at skabe højde og volumen, så det naturlige lys bedre kan strømme ind i rummene. For at kompensere for den dårlige akustik fremkaldt af de mange hårde overflader, er der installeret Troldtekt-akustiklofter.

Som designer Jeremy grove formulerer det: "Hotelbranchen er i sagens natur en branche med et stort spild, men det er der mange, der arbejder hårdt på at ændre. Cradle-to-cradle er en yderst effektiv måde at tackle spørgsmål som udtømning af globale ressourcer, udnyttelse af arbejdskraft og overdreven affaldsproduktion på. The Chamberlain Hotel er vores tredje samarbejde med Fuller’s Brewery i de seneste 12 måneder, hvor vi har brugt et stort antal cradle-to-cradle-produkter. "