Byggefirma i Skåne har fået attraktivt hovedkontor

Bygge-og anlægsfirmaet TEAMAB har fået et nybygget hovedkontor i Landskrona med lager og værksted i forlængelse af bygningen. Sort- og gråmalede Troldtekt akustikplader giver kant til kontormiljøet.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik og et sundt indeklima i bl.a. kontorbygninger

TEAMAB er et kreativt byggefirma med base i Landskrona og løser en bred palet af opgaver i hele Skåne-området. TEAMAB har eksisteret siden 2009 og har cirka 60 ansatte.

Firmaets tidligere kontor manglede dog nogle bedre kontor- og mødefaciliteter samt et værksted, og lageret var desuden for stort til behovet.

Derfor besluttede TEAMAB at bygge nyt hovedkontor, som nu står færdigt og er taget i brug. Den gamle bygning er blevet overdraget til et firma, som lejer maskiner ud.

 

Kontor med stemningsfuldt farvevalg

Det er JKAB Arkitekter, som har tegnet den nye kontorbygning, hvor der er lagt mange tanker i at skabe stemningsfulde rum. Farvevalget er generelt holdt mørkt og eksklusivt, og især de sorte Troldtekt akustiklofter kommer til deres ret og spiller sammen med mørke vægflader.

I bygningen er der også anvendt Troldtekt plader malet i grå, hvid og en mørkeblå specialfarve. Ud over at de giver designmæssig kant, bidrager Troldtekt til god akustik i alle rum.

Opdelingen af mødelokaler, kontorer samt tekøkken er i glas, så lyset fordeler sig i alle rum, og der er desuden arbejdet med integrerede loftslamper i Troldtekt pladerne.