Elegant konferencerum hos Semrén & Månsson
Centralt i Malmø har arkitektfirmaet Semrén & Månsson kontor, og konferencerummet har fået monteret Troldtekt akustikplader for at forbedre akustikken.
Arkitektfirmaet Semrén & Månsson åbnede i 2019 et kontor i Malmø, som har adresse centralt i byen på Stortorget. Her har kontorets konferencerum fået en kærlig hånd.
Lokalet fremstår lyst og organisk med grønne planter, mørkegrønne gardiner og rigeligt med dagslys fra vinduerne. Til loftet har arkitekterne valgt designløsningen Troldtekt rhombe i farven lys natur. Pladerne bidrager til god akustik, et sundt indeklima og giver designmæssig kant med det mønster, som pladerne danner.
Med Troldtekt rhombe danner fladen et mønster med tredimensionel effekt, som opstår ved at sammensætte de rhombe-formede akustikplader. De fire sider på hver plade er parallelle to og to, og alle sider er fræset med skyggekant, så der opstår et spor i samlingerne.
– Før kunne vi ikke holde møder i lokalet, men nu er det et afdæmpet og utrolig godt akustisk miljø. Troldtekt blev anbefalet i forhold til den akustiske udfordring – også i betragtning af vores høje æstetiske krav. Det var vigtigt, at loftet var diskret og ikke konkurrerede med stuk og andre dele af den gamle, eksisterende bygning, men alligevel bidrog til en stærk helhedsoplevelse, siger Michael Westerlund, arkitekt, Regional BIM Manager, Semrén & Månsson.
Semrén & Månsson har desuden valgt at få indbygget belysning i akustikloftet.