Varm velkomst med dekorativt design
Hos arkitekt - og ingeniørvirksomheden Mandrup i Viborg byder man velkommen med Troldtekt akustikplader baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM.
De nye lokaler, som Mandrups medarbejdere flyttede ind i, havde en påfaldende dårlig akustik i nogle ellers smukke og lyse rum. Troldtekt er for firmaet et velkendt produkt og blev også her løsningen i tre rum. I en mellemgang blev det Troldtekt line design med en gråmalet overflade. Et produkt, som også er meget populært i nyere boliger. I entréen og i mødelokalet er der anvendt indrammede felter med Troldtekt curves i grå natur. På den ene side et genkendeligt Troldtekt produkt, men samtidigt helt nyt, da Troldtekt pladen er produceret med FUTURECEM, som udleder 30 % mindre CO2.
Flest plusser
I møderummet, som er meget højloftet, er det blevet en meget elegant løsning med to store, indrammede flader med Troldtekt curves (3,0 x 4,8 meter og 3,6 x 3,6 meter). Løsningen har givet den ønskede forbedring på akustikken. De nye Troldtekt curves plader er fremstillet med FUTURECEM, som er et komposit mellem kalcineret ler og kalkfiller. Det kalcinerede ler giver de rå plader et varmt og brunligt skær. I entréen og i mødelokalet hos Mandrup påvirker den varmere farvetone på pladerne rummet, som bliver mere imødekommende. De præcise udfræsninger i pladen bliver også tydeliggjort af produktets changerende udtryk.
Den nye Troldtekt plade er fremstillet af træ og FUTURECEM, og selve produktionen af pladen i Troldhede foregår med vedvarende energi. Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM har over hele produktets livscyklus et CO2-aftryk, som er 26,4 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå cement. Øvrige fordele er samme akustiske, styrkemæssige og brandsikre egenskaber som klassiske Troldtekt plader.