Hirschsprung Hus

Industrikompleks renoveret 

Den tidligere tobaksfabrik i Hirschsprung Hus er flere gange blevet ombygget. Bygningen har nu været igennem en proces, hvor den først blev skrællet for inventar og dernæst elegant indrettet med respekt for både bygningen og miljøet.

Loftsbeklædning med akustikplader fra Troldtekt i kontorbyggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect

De i alt 500 arbejdspladser ved NNE A/S i Virum er fordelt i flere bygningsfløje, der nu hænger fint sammen og har fået et markant indgangsparti.

Over Byen Arkitekter har sammen med NNE stået for den markante renovering, hvor bygherren PKA ønskede en ejendom med et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Derfor er PKA også gået efter guldcertificering under DGNB-certificeringsordningen. Over Byen Arkitekter arbejder oftest med renoveringer eller restaureringer af ældre eller fredede bygninger og har derfor stor erfaring med at se potentialet i ellers nedslidte bygninger.

Elegante kontraster

Den centrale del af NNE er det højloftede, meget industrielle rum, hvor særligt loftshøjden og rummets form er iøjnefaldende. Alle installationer er ført synligt for dels at bevare rumhøjden og dels for at illustrere det miljø som NNE’s ansatte typisk arbejder med,- de opfører medicinal – og biotek industrier.

Hvide Troldtekt træbetonplader fungerer både som en regulering af akustikken, men er også et gennemgående materiale i huset, der binder fløje og etager sammen.

Overfor det industrielle og rustikke udtryk virker den øvrige indretning meget indbydende og i skala med medarbejderne. Forskellige typer arbejdsplader er fint suppleret med lounge møbler og planter. En af de fine detaljer er ”cigarkassen”, som er mødebokse klædt i perforeret finér, som er med til at opdele det store rum.