Elegante rammer til nye biler
Der er kræset om detaljerne i den nybyggede biludstilling. For at skabe den rette stemning er der valgt sort Troldtekt line til lofter og vægge.

Wulff Group, der også står bag leasingselskabet CSK, har renoveret en erhvervsbygning i Hedensted for at samle deres selskaber og gøre plads til flere aktiviteter.
Kontorbygningen har fået en ordentlig overhaling og der er blevet tilført en nybygget biludstilling i forlængelse, hvor der blandet andet er designet et indskudt dæk med bar og lounge-område. Der er valgt designløsningen Troldtekt line i sort til både lofter, det indskudte dæk og på væggene.
– Sporene i pladerne skaber nogle rene linjer i arkitekturen, da de fortsætter fra vægge til loft. Vi besøgte Troldtekts showroom for at finde det rette design, og med den forbedrede akustik er vi meget tilfredse, siger Rasmus Vesterbye i Wulff Group.