Butik AFOSA i Mexico
AFOSA-butikken i den mexicanske by Guadalajara blev designet af Sebastian Lara fra EOS - et partnerskab dannet af de to Lara-brødre, der især er kendte for deres designarbejde inden for bl.a. indretning samt industri- og produktdesign.
Butikken forhandler en bred vifte af redskaber og maskiner til have- og landskabspleje, såsom plæneklippere, vandslanger og motorsave. Butikken er så usædvanligt designet, at kunderne kan få lov til at afprøve redskaberne i et kontrolleret miljø og vedligeholdelsesområde.
En af de vigtigste overvejelser gik derfor på at skabe en indretning, der ville føles behagelig for gæsterne. Dette var især vigtigt på grund af støjen fra demonstrationsområdet. Derudover er udstillingslokalerne beklædt med ikke-absorberende materialer, såsom trægulve og specialdesignede trædisplays, og har store glasvinduer fra gulv til loft.
For at reducere de høje støj- og efterklangsniveauer valgte arkitekten at beklæde lofterne med store Troldtekt akustikplader monteret på en skjult metalramme.
Pladerne, der er lavet af naturmaterialet træ og cement udvundet fra den danske undergrund, bidrager med deres unikke lydabsorberende egenskaber til en god rumakustik i AFOSA-butikken. Det er med til at skabe en æstetisk og behagelig købsoplevelse, som er optimeret i en kombination af hængelamper samt spotlights indbygget i loftet.