Aarhus Filmby, Etape I
Projekter som Filmby Århus er med til at skubbe udviklingen på Århus Havn i den rigtige retning. Århus Havn står overfor store forandringer de kommende år. Fra at have været et isoleret erhvervsområde indlemmes havnearealerne gradvist i den centrale by. Filmbyen er et godt eksempel på en vellykket konvertering fra industri til moderne og attraktive lokaler med blandede funktioner.
Foreningen Filmby Århus blev etableret i 1999 af Århus kommune, Amtet, DR, Filmerhverv og Filminstituttet. Visionen bag foreningen, og senere byggeriet Filmbyen, er en vilje til at samle de jyske kræfter indenfor film- og av-branchen og styrke det kreative miljø. Et projekt, der omfatter både kultur- og erhvervspolitiske interesser. Det gamle Midtkraft på havnen stod tomt og var et oplagt sted at samle aktiviteterne, - her var både plads til studier og kontorer, og samtidigt var det en mulighed for at skabe liv og aktivitet på de tomme havnearealer. Filmby Århus lægger vægt på at skabe fremdrift og vækst i produktion med levende billeder, hvad enten det er spillefilm, reklamefilm eller relaterede erhverv. I dag er Filmbyen beboet af store og små filmselskaber, reklamebureauer og en række mindre firmaer som arkitekter, journalister og fotografer.
Konverteringen
Efter lukning i 1997 overtog Århus kommune det gamle kraftvarmeværk, og i 2000 blev bygningerne og grunden reserveret til Filmby Århus. Det efterfølgende lokalplanarbejde faldt på plads samtidig med, konkurrencen om de Bynære Havnearealer blev afgjort. Stadsarkitektens Kontor i Århus skitserede, hvordan de gamle bygninger kunne anvendes bedst med respekt for det karakteristiske rundbuetag og facaderne med tegludfyldninger i betonkonstruktionen. Bygningen er meget velegnet til bl.a. de to store filmstudier, fordi betonkonstruktionen friholder de gamle turbinehaller for søjler. Facaderne er blevet renoveret, så husets funktioner passer til vinduesåbningerne. Det vil sige, at der både er tilmuret huller i teglen såvel som skabt nye vinduespartier. Udsigten over havnen er vidtstrakt og enestående, hvad enten det er kontorer mod nord, syd eller øst. Udover kommunens egne arkitekter har tegnestuen Sahl Arkitekter bistået med projekteringen af byggeriet til i alt 40 mill. kr.
Filmbyen indgår i Havnens nye plan
Filmbyen ligger på de sydlige havnearealer, tæt på centrum og den del af havnen, der hurtigst er under forandring. Kort efter indvielsen af Filmbyen i 2003, opførte Århus kommune Filmbyen II, som firmaet Recommended i dag er lejer af. Et markant byggeri, der både ”læner” sig op ad det gamle Midtkraft og peger frem mod Havnens fremtidige formsprog. Mellemarmen nord for Mindet er også i fuld gang med at blive konverteret til erhverv som tøjfirmaer, lampefirmaer og designkontorer.
En udvikling, der gradvist forvandler de forblæste og beskidte kajer til attraktive steder med visionære mennesker. Kommunens plan for området tager udgangspunkt i vinderforslaget om De bynære havnearealer fra 2000. Arkitektfirmaet Knud Fladeland Nielsen vandt med idéen om at genskabe byens kant mod vandet. Konkret udmønter idéen sig blandt andet i en rekreativ sti og kanal langs den historiske kystlinie. Denne linie fører lige igennem Filmbyen, og er i bygningen markeret ved en offentlig forbindelse gennem bygningen i hele husets højde. Dette svimlende rum i 5 etager, med buet loft, er ankomstrum for virksomhederne i den østlige ende. Herfra går elevatorer og trapper op i huset og gangbroer på langs og tværs af rummet.
Moderne firmaer i flotte rum
En rundtur blandt firmaerne i Filmbyen giver indtryk af et pulserende hus af mediefolk. De i alt 10.000 m2 kontorer er alle indrettet med de mest moderne faciliteter og indeklimaregulering. Det rå byggeri og de karakteristiske rum med buet loft og havneudsigt giver den rette urbane stemning. Mange firmaer er samlet oppe under taget, hvor udsigten er bedst, og rumhøjden følger det hvælvede loft. Derfor har man også de fleste steder valgt at beklæde de buede lofter med Troldtekt. ”Dels er der et markant behov for akustikregulering, og mange andre gængse materialer egner sig ikke til buede lofter”, fortæller arkitekt Leif Andersen fra Sahl Arkitekter. På nordsiden ligger der flere kontorfælleskaber i de langstrakte, rummelige lokaler. Indskudte dæk er mange steder anvendt til at inddele rummet og skabe flere kvadratmeter i samme rum. Mange af firmaerne er indrettet som storrumskontorer, hvor det er vigtigt at kunne arbejde mange i samme rum, uden at akustikken slår samtalen ihjel.
