Alt i én løsning

Da boligforeningen skulle indrette det nye fælleshus, blev der valgt et loft, som har mange gode egenskaber på én gang.

Troldtekt akustikplader har unikke lydabsorberende egenskaber og sikrer god akustik i f.eks. boligbyggeri

Ringgården midt i Silkeborg har gennemgået en større renovering, og i den proces er et lokale i gadeplan blevet omdannet til fælleslokaler for boligforeningens beboere. Udover et stort, lyst lokale med vinduespartier til gaden, er der sekundære rum som køkken, toilet og depot. I et lokale, som skal kunne huse mange typer arrangementer, er akustik et væsentligt parameter, og boligforeningen gik derfor efter en Troldtekt løsning, da det et velkendt produkt og med mange designløsninger. 

Praktisk, præcist, pænt

Valget blev en helt ny designløsning med synligt skinnesystem. Samtidigt har Troldtekt pladerne spor, som giver loftet mere karakter. Således har man fået et loft som er praktisk, idet loftet er nedhængt og demonterbart uden værktøj. Belysningen er desuden elegant integreret i loftsfladen. I den hvidmalede Troldtekt plade baseret på FUTURECEM er der fræst et ekstra halvt spor svarende til en halv skinnebredde, og skinnerne bærer derved pladerne.

Loftets lange linjer udgøres primært at pladernes spor, der præcist følges og markerer en retning. Samtidigt har skinnerne to retninger, der giver en elegant repetition hen over loftsfladen. Designløsningen fungerer fint i små såvel som større rum, og i fælleshuset bliver det en naturlig måde at binde alle rum sammen.