Langager Kollegiet

Langagerkollegiet i Aalborg er et af de første projekter, der er opført efter loven om støttede private ungdomsboliger. Staten har bidraget med 19 mio. kr. af de 40 mio. kr. byggeriet har kostet.

Aalborg Universitet er under kraftig ekspansion, og der kommer derfor en stadig stigende strøm af studerende til byen. I bydelen Nørre Tranders ligger en række kollegier, som med deres nærhed til Universitetet er meget populære blandt de unge tilflyttere.

Langagerkollegiet på Brandevej er det nyeste tilbud til de unge, og det er på flere måder et bemærkelsesværdigt byggeri. Kollegiet er først og fremmest et elegant - og veldisponeret bygningsanlæg med helt sin egen stemning. Dernæst rummer det nogle fremragende enkle boliger til få penge, - og endelig har facaderne, med de rå galvaniserede stålplader, et dynamisk udtryk, der klart signalerer ’arkitektur for unge’.

På højt niveau

Langagerkollegiet ligger på en græsklædt skråning, der vender mod sydvest. Man bemærker med det samme, at det er et byggeri, der skiller sig ud fra mængden. Husene er desuden gennemtænkte i plan, snit og facader, og der er en friskhed over anlægget, som viser at man har villet andet og mere end blot at gentage fortiden. Projektet er udviklet af Kuben Byggeplandata A/S og Østergaard Arkitekter har tegnet husene i samarbejde med ONV Arkitekter. Bygherre er Den Selvejende Institution Langagerkollegiet.

Bjarne Husted fra Kuben fortæller: ’Processen begyndte egentlig for et par år siden, da arkitekterne Mads Østergaard og Søren Rasmussen præsenterede os for en visionær idé. Det var ungdomsboliger, der var udformet som containere i træ, som kunne stables på forskellig måde. Det blev ikke til noget, men da så de nye tilskudsregler kom frem i 2002, så inviterede vi dem til at komme med et projekt, der havde nogle af de samme kvaliteter, men som i højere grad ville være vedligeholdelsesfrit.’

’Aalborg Kommune havde en velegnet grund bare 500 meter fra Universitetet, og der blev stiftet en selvejende institution, der skulle fungere som bygherre. Der blev udarbejdet et skitseprojekt, eller nærmere et detaljeret forprojekt, som er et krav, når man søger tilskud fra staten. Med det solide grundlag og ved en gunstig fordeling af midlerne, så lykkedes det at få et tilskud på hele 19 mio. kr. Kollegiets samlede pris var estimeret til ca. 40 mio. kr., og dermed var næsten halvdelen af pengene på plads. Grunden blev efterfølgende købt fra Aalborg Kommune for 6,8 mio. kr. og detailprojekteringen blev sat i gang.’

Fire gårde omkring et fælleshus

Hvis man betragter situationsplanen isoleret, så virker Langagerkollegiet en anelse stramt. Når man bevæger sig rundt blandt bygningerne i det kuperede terræn, så er oplevelsen derimod anderledes levende. Hele tiden er der nye kig, og man kan bevæge sig fra åbne pladser til mere lukkede gårdrum. Husene ligger rigtigt på den skrånende grund, og dermed udnyttes udsigten og dagslyset optimalt.

Arkitekten Mads Østergård fortæller: ’ De 64 boliger er grupperet i fire ’gårde’ omkring et fælleshus. Gårdene består af to parallelle bygninger, forbundet med en søjlebåret tagskive i begge ender. Dermed dannes et semiprivat gårdrum, der delvist er lukket af med halvmure mod syd og nord.’

’Den øverste del af kollegie-gårdene er funderet på en lang tilbagetrukket sortmalet sokkel, som understreger letheden i byggeriet, hvor de yderste facader ’svæver’ som mægtige udhæng, - med en opholdsaltan til hver bolig.’

’De to rækker bygninger i hver gård indeholder forskellige boligtyper. Bageste række indeholder 8 et-rums boliger, hvoraf den ene er indrettet som handicapbolig for selvhjulpen kørestolsbruger. Den forreste bygning, der er højere, rummer en række to-rumsboliger, der primært er beregnet til unge, der ønsker at bo sammen. De lejligheder strækker sig reelt over fire niveauer, og vi har tilstræbt en indretning, der udfordrer beboernes egen fantasi og kreativitet. Man ankommer på indgangsniveauet med bad/toilet og garderobe, herfra er der nedgang til arbejdsværelse/soveværelse og opgang til et køkken/alrum med stue og adgang til en hems.’

Rå facader med røde felter

Materialeholdningen er enkel og alligevel effektfuld. Facaderne er primært beklædt med galvaniserede stålplader, der med tiden patinerer og bliver mindre blanke i deres overflade. Det rå og kølige udtryk blødes op af mere varme farver i de rustrøde Swisspearl eternitplader, som er placeret i felter på facaderne mod øst og vest. Også indgangsdørene i mahogni giver en nødvendig afveksling til stålpladernes rå look. Øvrige udvendige døre og vinduer er træ/alu, som i farve er afstemt med en øvrige facadebeklædning.

Indendørs er indtrykket lyst og meget indbydende. Boligerne er alle indrettet med åbne planløsninger, hvor de tilsigtede glidende overgange mellem primære og sekundære opholdsrum ikke forstyrres af en overdreven brug af indvendige døre. Lofterne i både boligerne og fælleshuset er skrå og bidrager dermed til at øge volumen i rummene. Loftspladerne er lys træbeton og gulvene i opholdsrummene er belagt med askeparketgulv.

Akustik og æstetik

De lyse Troldtekt-lofter er en markant ingrediens i det samlede arkitektoniske udtryk. Der er anvendt træbeton lys/fin i både boliger og fælleshus. Arkitekt MAA Mads Østergaard fortæller om sine overvejelser: ’Valget af træbeton er helt bevidst og er foretaget ud fra både en akustisk og en æstetisk betragtning. Jeg syntes træbetonen var det rigtige valg i den materialekomposition, der anvendt i byggeriet.’

’Akustikken har vi været særlige opmærksomme på og ikke mindst ved to-rums boligerne og den relativt åbne planløsning. Vi vidste jo på forhånd, at vi ville få brug for lyddæmpende materialer, og træbetonen var det åbenlyse valg, - også set ud fra en økonomisk vinkel. Akustikken har vist sig at være god både i boliger og fælleshus, - og de forventninger vi havde til produktet er blevet opfyldt til fulde.’

’Vi har i øvrigt anvendt træbeton med succes i flere af vores projekter, bl.a. et nyt klubhus for henholdsvis KFUM Fodbold og Aalborg Freja, samt i et kommende Multihus i Brovst, slutter Mads Østergaard.

De unges behov

Selve byggeriet er præget af virkelig nytænkning. Der er langt fra det klassiske kollegiebyggeri med små værelser i en stor kasse, som rigtig mange studerende bor i, indtil de flytter i lejlighed. Langagerkollegiet giver den komfort, som kun lejligheder kan give, men har samtidigt et stort fælleshus med muligheder for sociale aktiviteter.

En af kollegianerne, Annette Mikkelsen, læser til fysioterapeut på Sundheds CVU Aalborg, og hun er særdeles tilfreds med sin to-rums bolig på 50 m2. Annette Mikkelsen siger: ’Jeg kommer langvejs fra og har derfor fået mulighed for at flytte ind i en af de store lejligheder. Der er masser af lys i rummene og indretningen passer mig godt. Hemsen har jeg endnu ikke rigtig fundet ud af at bruge til noget endnu, men det kommer nok. Huslejen på 3400,- kr. er også OK’.

Gedigen kvalitet

Socialdemokraten Henning Hjort Jensen er formand for bestyrelsen i den selvejende institution, og han har været stærkt engageret i byggeriet fra begyndelsen. Henning Hjort Jensen siger: ’Undersøgelser foretaget af Aalborg Universitet om unges bo-ønsker viser, at de helst vil bo i midtbyen, men på samme højde kommer boliger i nær tilknytning til universitetet, helst med en hyppig bus til byen tæt ved. Dernæst viste samme undersøgelse, at det er en gammel myte, at unge foretrækker gammel og primitiv idyl. Det dækker nærmest over en påtvungen nødvendighed, at hvis det ikke kunne være anderledes, så blev det primitive forenet med en vis romantisk nostalgi.’

’Unge vil imidlertid gerne have topmoderne faciliteter i køkken, bad og på internet og tv-siden. Dernæst ønsker de sig store rum, gerne halvanden til 1 person. De lægger også vægt på, at der ikke kræves noget særligt vedrørende renholdelse og vedligeholdelse. Det skal altså være nemt. Langagerkollegiet opfylder alle disse krav, og man kan faktisk ikke finde én eneste spildt kvadratmeter i boligerne. Lejlighederne er topmoderne med gedigne installationer og alt i data og tv. Endelig er de meget billige og har et klart særpræg eller sjæl. For nok er de unge individualister, men de forkaster dog ikke muligheden for fleksible fællesskaber, som netop fælleshuset og hele miljøet lægger op til. På den sociale side er rammerne derfor også til stede.’

Henning Hjort Jensen runder af med ordene: ’Jeg ser derfor, at kollegiet opfylder stort set alle de krav, de unge beboere stiller til det, og dernæst er det i mine øjne et byggeri med sine særlige og unikke kendetegn. Det er ikke en massevare, men faktisk et særegent byggeri.’