Med dagslyset i højsæde
Den nye børneinstitution Smilehullet i Beder syd for Aarhus har en fin rumlig variation og er samtidig fleksibelt indrettet. Den kompakte bygning har fået et skulpturelt udtryk, der giver bygningen sin egen identitet.
Smilehullet har tre stuer til vuggestuebørn og tre til børnehavebørn. Placeringen langs facaderne er symmetrisk omkring et fællesrum, garderober og badeværelser. Huset er orienteret mod den store legeplads mod vest, så der er let adgang til det fri.
Stuerne er proportioneret således, at de kan indrettes på mange måder. Der er blevet plads til karnapper, tumlerum og andre små rumlige variationer, trods planens overordnede klarhed. Stuerne er alle indrettet med Troldtekt lofter, som betyder, at der er en behagelig akustik.
Alle personalefaciliteter og kontor er placeret på en halv overetage, der bidrager til bygningens atypiske formsprog.
Flere typer Troldtekt
Mellem det centrale fællesrum og den ene garderobe kan væggen foldes til side således, at et større rum opstår til arrangementer i Smilehullet. Garderoberne er mobile, hvorved gulvet kan ryddes.
Arkitekt Jeppe Kortegård fra Arkitekter Johansen & Rasmussen A/S fortæller, at den centrale del af bygningen med fællesrum og garderobe har fået en højere loftshøjde, hvorved der blev mulighed for at placere højtsiddende vinduer. Denne differentiering bidrager også til bygningens formmæssige identitet.
De højere rum har et supplement af akustikregulering, hvor tegnestuen har valgt designløsningen Troldtekt line til væggene. De enkle Troldtekt line akustikplader fanger lysindfaldet og giver et varieret udtryk til garderoberne og fællesrummet.