Børnehaven Bifrost
Børnegården Bifrost i Hjortshøj er et inspirerende eksempel på arkitektur med indhold og sjæl.
Navnet ’Bifrost’ stammer oprindeligt fra den nordiske mytologi, og det er her betegnelsen for den fantastiske regnbue, der gik fra Heimdals bolig i Asgård til menneskenes verden. Bifrost er også navnet på en bemærkelsesværdig daginstitution i landsbyen Hjortshøj, 15 km nordøst for Aarhus. Foruden sit meget miljøbevidste grundlag, er det endvidere en inspirerende bygning, der tilpasser sig omgivelserne i sit enkle formsprog.
Børnegården Bifrost ligger geografisk i direkte tilknytning til ’Andelssamfundet i Hjortshøj’, der har været under udbygning gennem de sidste 12 år. Institutionen er dog beregnet på at betjene hele byen med omkring 4000 indbyggere, og bygherren er Aarhus Kommune. Arkitekterne er Exners Tegnestue A/S og Planenergi Midtjylland har været rådgivende ingeniører.
Forhistorien
I april 2002 godkendte Aarhus Byråd indstillingen om opførelsen af en ny børnehave i Hjortshøj. Grundstykket var forudbestemt til en daginstitution, og da placeringen var ganske tæt på Andelssamfundets alternative bolig-arealer, fik dette stor indflydelse på udformningen. Det var oplagt at gøre brug af Andelssamfundets særlige kompetencer og værdifulde viden om certificeret byggeri. Målet var en alternativ daginstitution, som i sin arkitektur og teknik kunne pege fremad og vise nye veje. Vigtigt var det også, at bygningen kunne appellere til alle og ikke blot til økologerne. Desuden ville man udnytte den tætte kontakt til landbruget og naturen i området.
Et byggeudvalg blev nedsat med repræsentanter fra bl.a. arkitekterne og de kommende brugere, - både fra Andelssamfundet og det øvrige Hjortshøj. I løbet af et tre måneders forløb blev mange ideer og erfaringer konkretiseret i et projekt, som alle kunne tilslutte sig og som lå inden for de givne økonomiske rammer. En landbørnehave på ca. 600 m2, som var udsprunget af stedet og brugerne i fællesskab. Byggeriet gik i gang og den officielle åbning fandt sted i marts 2004.
Solens gang
Arkitekt MAA Karen Exner siger om den arkitektoniske idé: ’Med den enkle bygningskrop har vi tilstræbt en harmoni med de øvrige bygninger i det nære område. I Andelssamfundet i Hjortshøj er man tæt på landet og knyttet til landbruget. Bygningens store enkle form er i slægt med landbrugets bygninger, som en lade. På den måde er bygningsform og miljø knyttet sammen.’
’Ved valg af beliggenhed på grunden har særligt to forhold spillet en væsentlig rolle. For det første solens bevægelse gennem dagen og dens betydning for husets og havens rum. For det andet ønskede vi at opnå så stor en legeplads som muligt og derfor er bygningen placeret i grundens nordvestlige hjørne med legeplads mod øst og syd.’
Lærketræ og trivsel
På Exners Tegnestue har man valgt at gøre en dyd ud af de skrabede budgetter i det offentlige og lave gode løsninger til lave priser, - Karen Exner forklarer: ’Når man bygger offentlige institutioner er økonomien ofte stram, og det var også tilfældet her. På grund af de begrænsede økonomiske rammer har vi prioriteret børnenes trivsel i rummene frem for en ydre arkitektonisk ekstravagance. Børnehaven er derfor bygget op som en rationel præfabrikeret ladekonstruktion med et enkelt modulopbygget princip. Store laminerede træspær fra Lilleheden A/S danner den overordnede struktur, som er synlig både ude og inde.’
Facaderne er beklædt med lærketræ og taget er simple metalplader, som det ses på mange bondegårde og udhuse. Det djærve udtryk er med til at koble bygningen både til Andelssamfundet og landsbyen i øvrigt. Store velproportionerede glaspartier åbner facaderne op mod omgivelserne, og døre i varme afstemte farver byder velkommen.
Interiøret
Det enkle ydre modsvares i det højloftede interiør, som er overraskende ekspressivt og levende i sin udformning. Som besøgende er man med det samme klar over, at der her er noget særligt på spil. Der er med enkle midler skabt nogle inspirerende fysiske rammer, som giver børnene og personalet en lang række muligheder for udfoldelse. Fællesrummet er formet som en gigantisk Aalto vase, der med sine kurvede trævægge danner et rumligt tyngdepunkt, omkring hvilket alting bevæger sig.
Karen Exner siger: ’I bygningens indre har vi søgt at skabe arkitektoniske oplevelser. Der er variation i former, dimensioner, lys og materialer. Centralt på bygningens sydfacade er et glashus, der fungerer som et stort legerum og indgang til bygningen. Herfra er der forbindelse til garderober, børnerum samt fællesrummet i bygningens midte. Disse rum har naturlig ventilation, der fungerer ved hjælp af højtsiddende åbninger i facade og tag. Den naturlige ventilation styres ud fra mængden af CO2 i indeluften.
Lersten og træbeton
Indermurene er opbygget af ubrændte lersten. En utraditionel løsning, som kun blev godkendt af myndighederne, fordi der blev opmuret med almindelige brændte tegl på udsatte steder. Det giver rummene en behagelig atmosfære og et behageligt indeklima. Desuden skaber blandingen af de to stentyper fine dekorative effekter og stoflig variation på murfladerne. Ovenlys på strategisk udvalgte steder giver rummene et levende og skiftende lys, der får bygningen til at ’ånde’, når skyerne passerer solen.
Overalt i de primære rum er der anvendt Troldtekt træbetonplader som loftsbeklædning. Træbetonen dækker også vægfladerne ned til en højde af ca. 2,50 meter og dermed er Troldtekt pladerne en meget væsentlig del af husets arkitektoniske udtryk. De højloftede rum får derved tilført en effektiv akustisk dæmpning, der sammen med linoleumsgulvene gør rummene meget behagelige rent lydmæssigt. I byggeprogrammet var efterklangstiden et krav om max 0,5 sekunders efterklangstid. I øvrigt var Børnegården Bifrost oprindeligt projekteret med Rockfon plader, men træbetonens æstetiske kvaliteter blev foretrukket. Som det kan ses på billederne, er der en smuk harmoni mellem træbetonen og de øvrige materialer, - både i farvenuancer og i den rustikke karakter.
Ungerne elsker deres hus
Inger Meyer er daglig leder af Bifrost, og hun fortæller om huset: ’Jeg blev ansat til at starte institutionen op og havde ikke altså ikke været involveret i selve byggeprocessen. Det tog i begyndelsen lidt tid at ’indtage’ stedet, men vi blev hurtigt meget glade for udformningen af bygningen. Børn, forældre og personale nyder at opholde sig i Bifrost. Akustikken, de smukke farver, lyset, udsigten til kirke og hav, betyder meget for dagligdagens virke. Legepladsen er også spændende, grøn og frodig, - med mange gemmesteder og fysiske udfordringer.’
’Det er vores mål at bevare og udvikle de fysiske rammer i Bifrost,’ fortsætter Inger Meyer. Desuden ønsker vi at respektere, at vores hus for en stor del er fremstillet af økologiske materialer, og vi vil gerne bevare denne linie. I dagligdagen arbejder vi målrettet på at lære børnene at passe på vores hus og vores ting. Huset lægger op til fysisk aktivitet og har mange legemuligheder. Det skal forblive lyst, fleksibelt og med en inspirerende indretning, der er i harmoni med arkitekturen.’
