Cement
Cementen sikrer Troldtekt akustikpladerne deres styrke og brandsikkerhed uden skadelig kemi. Det er fordele, som indtil videre er svære at opnå med andre bindemidler. Vi anvender to cementtyper fra Aalborg Portland, som udvinder råvarerne fra den danske undergrund: Den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™ og hvid Portlandcement.
Aalborg Portland er certificeret efter miljøledelsessystemet ISO 14001 og det europæiske miljøledelsessystem EMAS.
FUTURECEM
FUTURECEM fra Aalborg Portland udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller. På den måde kan en stor del af de brændte klinker i cementen erstattes. Resultatet er cement med et cirka 30 procent lavere CO2-aftryk.
Vi øger løbende andelen af FUTURECEM i vores produkter og har fra indgangen til 2024 helt udfaset brugen af traditionel grå cement.
Læs mere om FUTURECEM
Traditionel cement
Kridt og sand er de centrale råstoffer i den traditionelle Portlandcement. Kridt indvindes i Aalborg Portlands kridtgrav, og sand ved blandt andet Hals Barre, hvor sandsugning bidrager til at holde Limfjordens sejlrender farbare.
Vi bruger kun en hvid variant af den traditionelle cement til produktion af Troldtekt plader i lys natur.
Undersøger alternativer
Vi afdækker de langsigtede muligheder for helt at erstatte cementen med mere bæredygtige alternativer. Blandt andet deltager Troldtekt i et projekt, der undersøger muligheden for at anvende et bindemiddel kaldet geopolymer, produceret af byggeaffald.