Nye akustikplader vinder en Green Product Award

Troldtekt® baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™ er vinder af en Green Product Award 2022. Den internationale pris hædrer innovative og bæredygtige designløsninger.

09.05.2022

Ved en prisceremoni 18. maj i München bliver vinderne af Green Product Award 2022 officielt hædret. Allerede nu står det klart, at Troldtekt baseret på den patenterede cementtype FUTURECEM er med i vinderfeltet. I alt var 100 produkter nomineret på tværs af 12 kategorier, og Troldtekt akustikplader er vinder i kategorien Building components.

Troldtekt baseret på FUTURECEM har et CO2-aftryk, der er henholdsvis 26 og 38 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå og hvid cement, målt gennem hele pladernes livscyklus. 97,8 procent af energiforbruget på Troldtekts egen fabrik kommer fra vedvarende kilder.

Et skulderklap fra markedet

En international jury med erfarne eksperter inden for blandt andet arkitektur, design og cirkulær økonomi har valgt vinderne af årets Green Product Award.

– Vi betragter det som et stort skulderklap fra markedet, at vores nye akustikplader allerede kort tid efter lanceringen modtager en international pris for at kombinere innovation, bæredygtighed og design, siger Tina Snedker Kristensen, bæredygtigheds- og kommunikationschef hos Troldtekt A/S.

– Det er cementen, der står for næsten hele CO2-aftrykket fra en Troldtekt akustikplade. Ved at erstatte traditionel cement med FUTURECEM har vi taget et stort skridt i den rigtige retning, uden at vi ændrer på akustikpladernes styrke, levetid og akustiske egenskaber, fortsætter hun.

Nye EPD’er for fire varianter

Rådgivere og bygherrer kan downloade miljøvaredeklarationer (EPD’er) for fire varianter af Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM, heriblandt både malede og umalede plader samt den prisvindende serie af Troldtekt designløsninger.

Læs mere om Troldtekt baseret på FUTURECEM

Læs mere om de nye EPD'er