Stjernerne glimter over Nordens bedste restauranter
Den prestigefulde Michelin Guide er blevet opdateret med både velkendte og nye stjernevindere. I de nordiske lande formår flere af restauranterne at forene gastronomi med en god akustisk atmosfære for gæsterne.
Restaurantejere, kokke og tjenere kiggede med spænding mod scenen i Helsinki mandag den 27. maj. Her var den finske hovedstad værtsby for uddelingen af de prestigefulde Michelin-stjerner til Nordens bedste restauranter. Der var både gengangere og nye gastronomiske oplevelser med på listen.
I alt blev 87 restauranter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island i år hædret med en, to eller tre stjerner. 36 restauranter modtog Michelin Guidens grønne stjerne – udformet som en kløver – for et særligt fokus på bæredygtighed i menuen.
Restauranterne modtager stjernerne på baggrund af madens kvalitet. Men flere har ejerne også lagt vægt på at tilbyde en god akustisk atmosfære. Igen i år fastholdt flere danske restauranter med Troldtekt akustikløsninger deres stjerner – og der var også restauranter med god akustik blandt modtagerne af grønne stjerner.
Lokale råvarer, god akustik og smuk udsigt
Her kan du se de fire stjernerestauranter med Troldtekt som en del af designet:
Domestic i Aarhus: En stjerne + grøn stjerne
Lokale råvarer og høje ambitioner er i fokus på restauranten i Mejlgade, der i en årrække har optrådt med en stjerne i guiden. Hvidmalet Troldtekt er et gennemgående materiale i både restaurant, slyngelstue og orangeri.
Substans i Aarhus: En stjerne
Substans i Pakhusene på Aarhus Ø sigter højt – både hvad angår den sublime menu og udsigten over Aarhus og bugten fra 11. sals højde. Et sortmalet Troldtekt loft er med til at sikre en eksklusiv og hyggelig atmosfære.
Moment i Rønde: Grøn stjerne
I restauranten på Djursland har ejerne omtanke for omtanke for miljø, mennesker og dyr. Det smitter af på menuen, men også på designet med blandt andet solceller og isolerende halm. Her er desuden Troldtekt lofter i lys natur.
Henne Kirkeby Kro i Vestjylland har igen opnået to flotte Michelin-stjerner og en grøn stjerne. Her er der ikke valgt Troldtekt i selve restauranten, men til gengæld i kroens morgenmadsrestaurant, Staldgården.
Flere i guiden kombinerer gastronomi og akustik
Ud over de restauranter, som er hædret med stjerner, byder den nordiske Michelin Guide også på flere andre restauranter med god akustik som en del af oplevelsen.
STUDIO i København
I Carlsbergbyen ligger STUDIO, tilbyder en nordisk menu med global inspiration. Lofterne er med sortmalet Troldtekt, som effektivt absorberer lyden i det højloftede rum.
MARK i København
Restauranten, som ligger på Axeltorv, tilbyder mad med danske råvarer. Interiøret byder på forskellige designvarianter af Troldtekt i både lys natur, sort og rød.
Connection by Alan Bates i København
Akustikken er en vigtig del af oplevelsen i den lille eksklusive restaurant på Østre Farimagsgade. Til loftet er valgt Troldtekt v-line baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™.
Sushi Anaba i København
Kokken Mads Battefeld serverer eksklusiv sushi i Nordhavnskvarteret. Det intime sted er med sortmalet Troldtekt line, som bidrager til atmosfæren og gør det muligt at tale sammen uden støj.
Tabu i Aalborg
Også her går lækker gastronomi og god akustik op i en højere enhed. Råvarerne er lokale og økologiske, mens Troldtekt lofter i lys natur er med til at sikre den gode akustik.
Human i Göteborg
Human tilbyder en lækker sæsonmenu og et karakterfuldt design. Troldtekt lofter i lys natur bidrager til en god akustik. Også det øvrige interiør er med naturlige farver som beige og brun sammen med en dybblå kontrastfarve.
A terre i København
Her oplever gæster det franske køkken, med strejf af inspiration fra flere verdenshjørner. Troldtekt akustiklofter i grå natur er en del af designet.
FAKTA: De nordiske Michelin-stjerner
- De nordiske toprestauranter modtog deres stjerner til årets Michelin Guide ved et event på Helsinkis Savoy Theatre mandag den 27. maj 2024.
- I vurderingen af restauranterne indgår kriterier som råvarekvalitet, håndværk, personlighed i menuen, kvalitet for pengene og en ensartet oplevelse på forskellige tidspunkter.
- I 2024 opnåede 87 restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige enten en, to eller tre stjerner.