Building Green: Træd ind i fremtidens cirkler

Hvordan ser byggebranchen ud, når den lever op til Paris-aftalen og klimavidenskaben? Det er temaet på Building Green i København, der afholdes 30.-31. oktober 2024. Troldtekt er en af partnerne på en Cradle to Cradle-temastand, hvor du kan opleve cirkulær økonomi i praksis. 

23.10.2024

Byggebranchen skal både reducere CO2-aftrykket på kort sigt og designe genanvendelige materialer, så ressourceforbruget falder på lang sigt. Det sætter Cradle to Cradle Products Innovation Institute, Troldtekt og fem andre producenter spot på med en fælles stand på Building Green i Forum (København) 30.-31. oktober. 

Temaet for standen er Cradle to Cradle og det udbytte, branchen får af at arbejde strategisk med det internationalt anerkendte designkoncept. På standen kan du opleve et bredt udvalg af Cradle to Cradle Certified® produkter og se, hvordan vi som producenter arbejder med certificeringen. 

På en af udstillingens Specialist Talks kan du også høre om Cradle to Cradles fokus på cirkulær økonomi. Her er Darma Louise Duus, chef for cirkulære løsninger hos Troldtekt A/S, en af oplægsholderne. 

 

Strengere krav til byggeriet

Årets tema på Building Green er ‘Beyond the Roadmap’. Det udspringer af initiativet Reduction Roadmap, som arbejder for en lovgivning, der stiller strengere krav til byggeriets CO2-udledning. Mere end 630 organisationer fra den danske byggebranche, herunder Troldtekt, har tilsluttet sig og underskrevet forslaget.

Fælles for alle udstillerne på stand 92 er, at vi tilbyder Cradle to Cradle Certified produkter. For eksempel er alle Troldtekt træbetonprodukter i natur og standardfarver certificeret på guldniveau. Du kan på standen møde:

  • Troldtekt
  • Min Altan
  • Qbiq.nl
  • Ds-stålprofil
  • Breuerundschmitz.de
  • Derbigum

Vedvarende energi og flere livscyklusser

I praksis betyder certificeringen, at vi arbejder systematisk med de fem kategorier i Cradle to Cradle: Material health, Product circularity, Clean air & climate protection, Water & soil stewardship samt Social fairness.

For eksempel er produktionen af Troldtekt akustikplader i træbeton baseret på vedvarende energi. Inden for materialesundhed har vi samarbejdet med vores leverandør om en ny malingrecept, så også Troldtekt plader malet i standardfarver er Cradle to Cradle Certified på guldniveau. 

Desuden arbejder vi med returmodeller, der kan give akustikpladerne en eller flere ekstra livscyklusser. Ordninger for træbetonrester fra vores egen fabrik og kundernes byggepladser er etableret i Danmark. Ambitionen er også at genbruge, genanvende og upcycle plader fra nedrivninger.

Det kan du høre mere om på standen, hvor du blandt andet også kan opleve akustikplader baseret på FUTURECEM™. Den innovative cementtype giver et reduceret CO2-aftryk under fremstilling – og Troldtekt baseret på FUTURECEM udleder over hele produkternes livscyklus mellem 26 og 38 procent mindre CO2 end Troldtekt baseret på traditionel cement. Den præcise reduktion afhænger af produktvariant.   

FAKTA: Troldtekt på Building Green

  • Troldtekt er en af partnerne på Cradle to Cradle Products Innovations stand (nr. 92).
  • Besøg standen i Forum i København, 30.-31. oktober 2024.
  • Oplev desuden Darma Louise Duus, chef for cirkulære løsninger hos Troldtekt, på en Specialist Talk med titlen ’C2C Certified® to ensure products and materials are designed for the circular economy’.
  • Talk’en finder sted onsdag den 30. oktober kl. 9.40-10.20. De to andre deltagere er Lucie Ladigue (Business & policy specialist, Cradle to Cradle Products Innovation Institute) og Marianne van der Sande (Brand manager, QbiQ Wall Systems).

Læs mere om gratis tilmelding på Building Greens hjemmeside