Troldtekt tager med SCHULBAU til København

Arkitekter og andre fagfolk udveksler viden om skolebyggeri på tværs af grænser, når SCHULBAU-messen kommer til Danmark i juni. Troldtekt deltager som udstiller, partner på en studietur for arkitekter og sponsor for messens studenterkonkurrence.  

24.05.2023

Danske skoler er førende inden for digitalisering og bæredygtighed. Derfor er der masser af inspiration at hente hos naboen i nord, når Tyskland frem mod 2040 investerer cirka 40 milliarder euro i nybyggeri og renovering af landets skoler. Det er baggrunden for, at SCHULBAU-messen for første gang bliver afholdt i Danmark.

Messen foregår 13.-14. juni 2023 i Docken, som ligger i Københavns Nordhavn. I løbet af de to dage kan du som besøgende opleve løsninger til fremtidssikret skolebyggeri og lytte til inspirerende ekspertoplæg samt debatter.

Blandt udstillerne kan du møde Troldtekt, som også har været hyppig udstiller på SCHULBAU-messerne i de største tyske byer. På stand 16 kan du opleve et udvalg af de danskproducerede Troldtekt akustikplader, som i flere årtier har været et populært materialevalg til dansk skolebyggeri – og som gennem det seneste årti også er blevet valgt i mange tyske skoler.  

Se inspirerende skolebyggeri med Troldtekt

Troldtekt har også fået plads på et separat udstillingsområde, hvor du kan få en oplevelse med god akustik og karakterfuldt design. Her kan du desuden opleve installationer af dansk rødgran, som i snart 90 år har været en af råvarerne i Troldtekt akustikplader. Denne særskilte udstilling kan du også opleve i Kongernes Lapidarium under designfestvalen 3daysofdesign, som du kan læse mere om her.  

Platin i materialesundhed

Med på messen er både Troldtekt designløsninger og Troldtekt plader baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™.

Alle Troldtekt akustikplader – i natur og malet i standardfarver – er Cradle to Cradle-certificeret på guldniveau. I kategorien materialesundhed har pladerne endda opnået platin, som er Cradle to Cradles bedste niveau.

I forbindelse med certificeringen er pladerne testet for skadelige indholdsstoffer helt ned til 100 ppm. Det er dermed grundigt dokumenteret, at Troldtekt er fri for skadelige indholdsstoffer, og at de dermed også bidrager til et sundt indeklima i blandt andet skoler.

Studietur og konkurrenceudstilling

I forbindelse med messen i København arrangerer SCHULBAU 11.-14. juni en studierejse for tyske arkitekter til København. Troldtekt er partner på rejsen, hvor deltagerne møder danske kolleger, eksperter, kommuner og flere andre med viden om vellykket skolebyggeri.

Turen byder også på en rundtur til fire danske skoler i hovedstadsområdet – blandt andet Grøndalsvængets Skole, som har været igennem en gennemgribende renovering, og den udbyggede Skolen på Islands Brygge.

Troldtekt er desuden sponsor for SCHULBAU-konkurrencen for studerende, der prøver kræfter med at designe fremtidens skolebyggeri. Besøgende på messen i København kan opleve de seks finaleprojekter, og vinderen kåres i under SCHULBAU i Hamburg i september.

Mens du venter på SCHULBAU-messen, kan du finde inspiration i vores online tema om fremtidens sunde skoler.

Deltag i SCHULBAU på Docken i København, 13.-14. juni 2023. Troldtekt udstiller på stand 16.