Troldtekt v-line er nomineret til fornem arkitekturpris
DETAIL Product Award 2023 står for døren, og frem til 30. september er afstemningen åben. Troldtekt v-line er nomineret i kategorien Byggeri & Interiør.
Det tyske arkitekturmagasin DETAIL uddeler igen i år deres internationalt anerkendte arkitekturpris DETAIL Product Award for at hædre markedets mest innovative byggematerialer og produkter.
Der er i alt fire kategorier, hvori de 15 nominerede produkter er fordelt. Her er Troldtekt v-line baseret på FUTURECEM med i feltet til at kunne vinde prisen i kategorien Byggeri & Interiør.
Alle indstillede produkter er først forhåndsudvalgt af en fagjury, og nu kan DETAILs læsere og andre interesserede stemme på deres favorit.
Gå direkte til afstemningen her.
Afstemningen er åben indtil 30. september 2023, hvorefter vinderen for hver kategori kåres i november.
Troldtekt v-line i spil
Det er ikke første gang, at DETAIL har haft Troldtekt shortlistet. Både Troldtekt wave, som også vandt prisen i 2015, og senest Troldtekt designløsninger har været i spil til en Product Award.
Troldtekt v-line er også blevet hædret med en German Design Award.
I DETAILs nominering af Troldtekt fremhæves v-line pladerne baseret på FUTURECEM, som har et reduceret CO2-aftryk i sammenligning med Troldtekt baseret på traditionel cement.
Læs mere om Troldtekt baseret på FUTURECEM
Troldtekt v-line findes i to varianter; 1way og 2way. Fælles for begge varianter er, at akustikpladerne er med v-spor, som giver et elegant og ensartet loft.
V-line er baseret på de klassiske 25 mm Troldtekt plader, hvilket gør dem lette at håndtere og sikrer en meget konkurrencedygtig pris samtidig med, at loftet får en ekstra designfaktor.
Læs DETAILs indstilling af Troldtekt v-line her.