Hør om by-transformation og sundt indeklima på Building Green Aarhus
Building Green Aarhus er rykket ind i større rammer i Aarhus Congress Center. Her kan du 3.-4. maj opleve et udvalg af karakterfulde Troldtekt akustikløsninger. Tag også plads ved scenen, når Troldtekt er vært for en ’Green session’ om sundt indeklima i kontormiljøer.
Hvordan skaber vi byer til gavn for mennesker og vores planet? Dette store tema tager Building Green Aarhus op 3.-4. maj 2023 i Aarhus Congress Center. Her kan du opleve, hvordan byer og deres bygninger kan spille en mere positiv rolle i en verden med klimaforandringer og pres på klodens ressourcer.
Building Green byder som vanligt på både debatter, specialudstillinger og stande fra en række leverandører til byggeriet. Tiltag inden for bæredygtighed er fællesnævneren for det hele – også for Troldtekt A/S, som du kan møde begge dage i Aarhus.
Oplev Cradle to Cradle-certificerede akustikløsninger
På stand 49 kan du opleve et bredt udvalg af Troldtekt akustikplader, som har opnået designkonceptet Cradle to Cradles guldcertificering.
Iblandt dem er Troldtekt designløsninger, som forener god akustik med karakterfulde udtryk. Også Troldtekt plader baseret på cementtypen FUTURECEM™, som har et reduceret CO2-aftryk sammenlignet med plader lavet på traditionel cement, er med på standen.
Derudover kan du finde inspiration i en række nye magasiner og brochurer. Blandt andet kan du blive klogere på Troldtekt løsningernes positive bidrag til førende bygningscertificeringer som DGNB, WELL, BREEAM og LEED.
Deler erfaringer med Troldtekt ventilation
Torsdag den 4. maj kl. 12:00 er Troldtekt vært for en af Building Greens såkaldte ’Green sessions’. De tre deltagere i sessionen er:
-
Projektkonsulent Bente Rasmussen Therkildsen fra Troldtekt A/S, som forklarer, hvordan akustiklofter med Troldtekt ventilation giver frisk luft uden træk, støj og synlige installationer og samtidig er en energieffektiv løsning.
-
Direktør Peter Madsen fra Hotel Koldingfjord, hvor akustiklofterne med lavtryksventilation sikrer en behagelig atmosfære i de to eksklusive konferencelokaler.
-
Junior developer Martin Aamann Jessen fra developerfirmaet 1927 Estate, som har valgt en elegant Troldtekt designløsning med integreret Troldtekt ventilation til det nye hovedkontor i Risskov.
Der er gratis adgang til Building Green Aarhus, når blot du registrerer dig online.