Kendt fra Instagram:
Har valgt Troldtekt til familiens nye hjem

Matilde Trobeck, der deler indhold om livsstil og bolig med sine cirka 88.000 følgere på Instagram, har været på besøg i Troldtekts showroom i København. Sammen med sin mand har hun valgt Troldtekt v-line til det kommende hjem i Nordsjælland – og du kan følge byggeriet online.

09.12.2022
Troldtekt Matilde Trobeck

At bygge nyt hus kræver mange valg. Fra tegninger og materialer til placering af stikkontakter og dørhåndtag – samt alt derimellem. I de kommende måneder kan du få inspiration til dit boligprojekt ved at følge Matilde Trobeck på Instagram. Hun og hendes mand er ved at bygge deres nye hjem i Nordsjælland og vil løbende dele fotos og erfaringer.

Plantegningen er færdig, og byggetilladelsen er givet. Blandt andet har familien udsigt til et stort, åbent køkken/alrum med fire-fem meter loft til kip. Det kalder på en effektiv akustikløsning, der samtidig matcher husets eksklusive design.

Derfor var parret for nylig på besøg i Troldtekts showroom i København, så de kunne vælge den helt rigtige designløsning til deres nye hjem.

 

Blev forelsket i Troldtekts akustiske kvaliteter

Matilde Trobeck og hendes mand forelskede sig i Troldtekt akustikløsninger, da de tidligere på året besøgte et typehus med Troldtekt lofter.

– Det var helt vildt at mærke forskellen i akustikken, når vi gik fra et hjem med akustikplader til et hjem uden. Derfor blev vi hurtigt enige om, at vores nye hjem måtte være med Troldtekt, siger Matilde Trobeck.

Valget faldt på Troldtekts nyeste designløsning, Troldtekt v-line 1way med 6 fræsede v-spor og malet i sort. Designløsningen sikrer en ensartet loftsflade, der foruden god akustik tilfører et karakterfuldt udtryk til indretningen.

Troldtekt v-line fås med enten 10 eller 6 spor. Netop varianten med 6 spor træder flot og tydeligt frem i rum med større skala og højere til loftet på grund af den større afstand mellem sporene.

> Læs mere om Troldtekt v-line

Byggeriet er i gang

Matilde Trobeck og familien har netop fået byggetilladelse, og de forventer, at huset står klar i sommeren 2023. Undervejs deler de ud af byggeprocessen på Instagram-profilen @matildeogkristianshus, hvor du som følger kan få inspiration og høre om parrets tanker bag design og materialevalg.

Fakta: Om Matilde Trobeck

Matilde er en dansk iværksætter, som er kendt fra Instagram. Cirka 88.000 personer følger med på profilen @matildetrobeck. Senest har Matilde oprettet profilen @matildeogkristianshus dedikeret til byggeprocessen, som i november 2022 har lidt over 16.000 følgere.