Oplev Troldtekts working showroom i Aarhus

Danmark er åbnet igen – det samme er Troldtekts showroom for arkitekter. Book dit besøg, og oplev de karakterfulde Troldtekt® designløsninger i nye farver, kombinationer og miljøer.

18.08.2021

Visuelt rolige loftsflader med langsgående spor. Kontorer med ekspressive vægmosaikker i røde og orange nuancer. Drejepaneler, hvor en række designløsninger kan opleves fra gulv til loft.

Arkitekter kan nu gå på opdagelse i et endnu større udvalg af karakterfulde Troldtekt designløsninger, når de besøger vores showroom i det sydlige Aarhus. Vi har under corona-nedlukningen tilføjet nye kombinationer i markante farver, som er monteret i vores egne kontormiljøer. Dermed fungerer hele Troldtekts hovedkontor som ét stort working showroom.

Oplev miljøer med stor variation

Når du træder ind ad døren, kommer du til det centrale showroom, som er opdelt i rolige zoner med hver deres Troldtekt akustikløsninger på lofter og vægge. Her er også drejepaneler fra gulv til loft med en designløsning på hver side. Ved hjælp af både spots og dagslys kan du opleve løsningerne i forskelligt lys.

Kontorerne på bygningens førstesal har – ud over akustiklofterne – fået dekorative felter og mosaikker med forskellige designløsninger på væggene.

– Vi har skabt varierede kontormiljøer med løsninger i markante farver. Nogle steder er mosaikker fremskudt på glasvægge, så de nærmest bliver som et svævende element i rummet. Andre steder har vi monteret felter med en sort kant, så designløsningerne fremstår som et stort billede på væggen, siger Michael Christensen, inhouse-arkitekt hos Troldtekt og designeren bag den prisvindende designserie.

Sådan booker du dit besøg

Er du arkitekt og interesseret i at besøge vores showroom på Sletvej 2A, 8310 Tranbjerg J? Så kontakt projektkonsulent Bente Rasmussen Therkildsen på brt@troldtekt.dk eller 2773 6700.

Øvrige interesserede, der ønsker at booke et besøg, kan kontakte vores salgsafdeling på salg@troldtekt.dk eller 8747 8100.

>> Læs også mere om showroomet her