Produktlivscyklus
Materialer, fremstilling, transport, brug og genanvendelse. I hele produktets livscyklus lægger Troldtekt vægt på at optimere ressourceforbrug og processer med omtanke for mennesker og miljø.
Produkter til cirkulære kredsløb er fundamentet under vores Cradle to Cradle-forretningsstrategi. Og nye optimeringer kommer løbende til i hver af de fem faser af Troldtekt pladernes livscyklus.
Her på siden kan du læse om hver af faserne. Se også, hvordan vores tiltag harmonerer med kriterierne i Cradle to Cradle og FN’s verdensmål.
I filmen kan du tage med på en tur i vores produktionsfaciliteter. Se, hvordan vi producerer Troldtekt akustikplader på baggrund af Cradle to Cradle-principperne.
Mere om emnet
Materialer
En Troldtekt akustikplade består af træ og cement. Hos Troldtekt bruger vi udelukkende FSC® (FSC®C115450) og PEFC (PEFC/09-31-030) certificeret træ.
Fremstilling
Vi har investeret massivt i teknologi på fabrikken i Troldhede. Det har sikret et lavere energiforbrug og et forbedret arbejdsmiljø.
Transport
Selvom transporten udgør en relativt lille andel af miljøpåvirkningen, har vi et stort fokus på at minimere udledningerne fra fragten.
Brug
Hos Troldtekt vil vi bidrage til akustisk komfort og et indeklima uden skadelig kemi i bygninger.
Genanvendelse
Hos Troldtekt arbejder vi med genanvendelse – både når det handler om affaldet fra vores produktion og om de udtjente akustikplader fra bygninger.