Sådan bruger du EPD’er i dit byggeri

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) er et vigtigt redskab for rådgivere og bygherrer, der vil kende miljøpåvirkningen fra de forskellige materialer i byggeriet. Her kan du læse, hvordan du bruger EPD’er, og hvorfor vi hos Troldtekt har fokus på fuld transparens i vores EPD’er.

EPD’er gør det muligt at træffe oplyste valg

EPD’ens styrke ligger i, at den gør det muligt for rådgiveren eller bygherren at vurdere forskellige byggematerialers miljøpåvirkning – og træffe oplyste valg på baggrund af de forskellige data i EPD’erne.

Det er producenten af byggematerialet, der får udarbejdet EPD’en. Deklarationen hviler på en grundig livscyklusanalyse, som i Troldtekts tilfælde er udarbejdet af LCA-konsulent M.Sc. Stefan E. Danielsson. Det tyske Institut Bauen und Umwelt e.V. (IBU) har udgivet Troldtekts EPD’er, som er tredjepartsverificeret af en af de verifikatorer, som er tilknyttet IBU. Dermed har vi to forskellige eksterne parter til henholdsvis at udarbejde og verificere vores EPD’er, hvilket skal bidrage til den højest mulige troværdighed og validitet.   

 

Kan importeres i LCAbyg

Via den gensidige anerkendelsesaftale mellem IBU og EPD-Danmark er Troldtekts EPD’er også udgivet hos EPD Danmark. Her er EPD'erne desuden tilgængelige i et format, som kan importeres direkte i det digitale værktøj i LCAbyg. Det kræver blot et klik på ikonet for LCAbyg ud for de enkelte EPD'er.

I praksis betyder det, at arkitekter og andre rådgivere kan lægge en given mængde Troldtekt akustikplader ind i en samlet livscyklusberegning af en bygnings miljøaftryk. Det digitale format sparer tid til manuel indtastning og minimerer desuden risikoen for fejl.

Et vigtigt redskab, når byggeri skal certificeres

Efterspørgslen efter certificeret byggeri er stigende, og det kan blandt andet ses i det antal bygninger, der opnår certificering efter for eksempel DGNB, LEED, BREEAM eller WELL. Her spiller EPD’er en vigtig rolle. EPD’er dokumenterer miljøpåvirkningen bag de enkelte byggematerialer og er derfor med til at danne grundlag for livscyklusvurderingen af den samlede bygning.

I Danmark er der i Bygningsreglementet fastsat en øvre grænse for CO2-aftrykket per kvadratmeter per år i nye bygninger. Når man skal dokumentere CO2-aftrykket, spiller produktspecifikke EPD’er også en central rolle.   

Giver fuldt overblik over miljøpåvirkninger

En produktspecifik EPD viser et bestemt byggemateriales samlede udledninger og ressourceforbrug i de faser af materialets levetid, som EPD’en dækker. Det er blandt andet:

• CO₂-udledning
• Energiforbrug
• Vandforbrug
• Affaldsgenerering

Derudover fortæller EPD’en for eksempel også om byggematerialets bidrag til nedbrydning af ozonlaget, smog og forsuring.

Ikke alle EPD’er siger lige meget

Selvom alle EPD’er tager udgangspunkt i analysen af byggematerialets livscyklus, er det ikke alle EPD’er, der indeholder information om miljøpåvirkningen i hele materialets levetid. Tidligere var det et krav, at EPD’en skulle rumme data om miljøpåvirkningen i materialets tidlige faser: udvindingen af råstoffer, fremstilling af materialet og transport til byggepladsen. Men de senere faser – herunder byggematerialets miljøpåvirkning i brugsfasen, samt når byggeriet skal rives ned – blev i mange EPD’er ikke dokumenteret.

Siden oktober 2022 skal nye EPD’er også fortælle, hvordan byggematerialet påvirker miljøet efter endt brug. Derfor bliver nye EPD’er i dag udarbejdet efter standarden EN15804+A2. Troldtekts produktspecifikke EPD’er er udarbejdet før oktober 2022 efter standarden EN 15804+A1 med en levetid på fem år. For at være på forkant og sikre størst mulig transparens rummer EPD’erne dog også en række data om brugs- og bortskaffelsesfaserne. Inden udgangen af 2024 vil Troldtekt efter planen lancere nye EPD’er, som er udarbejdet efter den nye standard.

 

Sammenlign de samme faser

De fem livscyklusfaser, som kan oplyses i en EPD, fremgår af figuren herunder, og til hver enkelt høre en række underfaser. Faserne A1-A3 og C1-C4 og D er obligatoriske i det danske Bygningsreglement. Som det også fremgår, har vi hos Troldtekt flere faser med. Et byggemateriale kan i beregningerne få en større miljøpåvirkning, jo flere faser der oplyses om i EPD’en. Derfor er det meget vigtigt at sammenligne de samme faser på tværs af byggematerialer.

Det er også relevant at overveje, om der efter monteringen af materialet er brug for efterbehandling, som ikke er inkluderet i livscyklusanalysen. Troldtekt akustikplader leveres malede eller umalede og kræver hverken maling eller spartling efter monteringen. Derfor sker der ikke yderligere miljøpåvirkning, når pladerne er monteret.

Hvordan skal tabellerne i EPD’en læses?

Tabellerne med resultater fra livscyklusanalysen er et centralt element i EPD’erne. Her opgøres materialernes aftryk i de forskellige livscyklusfaser med forskellige enheder, afhængig af om der ses på CO₂-aftryk, forsuring, energiforbrug eller noget fjerde.

• Af tabellernes kolonne 1 fremgår det, hvad tallene udtrykker. Et eksempel er GWP, som står for Global Warming Potential. Forkortelserne er forklaret under hver tabel.
• Af kolonne 2 fremgår det, hvilken enhed tallene er opgjort i. For GWP er enheden ”kg CO₂-Eq.”, som står for kuldioxid-ækvivalent per kvadratmeter af byggematerialet. I tallet indgår alle drivhusgasser, og deres forskellige miljøaftryk omregnes til én sammenlignelig (ækvivalent) værdi.
• Af de øvrige kolonner fremgår det, hvilken af byggematerialets livscyklusfaser værdien siger noget om.

Talværdierne i tabellerne er udtrykt med videnskabelige tal. Det betyder, at hvis der står E+, skal der sættes nuller efter tallet, og hvis der står E-, skal der sættes nuller før (decimaltal). Slutteligt betyder E+0, at tallet foran er den reelle værdi. Her demonstreret i tre eksempler:

• 6,77E-1 svarer til 0,677 (GWP i A1-A3)
• 4.50E+1 svarer til værdien 45 (ADPF i A1-A3)
• 8.18E+0 svarer til værdien 8,18 (GWP i C4)

Træ og cement i EPD’ernes CO₂-regnskab

EPD’erne er altså et godt redskab til at få overblik over miljøpåvirkningen i de forskellige faser af byggematerialets levetid. I Troldtekt akustikplader er råvarerne træ fra danske skove og cement udvundet fra den danske undergrund. Mens cementproduktion udleder en del CO₂, trækker træet markant i den modsatte retning, fordi træ binder kuldioxid under opvæksten. Samtidig betyder cementindholdet i Troldtekt pladerne, at de optager CO₂ i brugsfasen via den kemiske proces karbonatisering. Den CO₂ er lagret i akustikpladerne, indtil byggeriet skal nedrives.

Summen af træ og cement giver Troldtekt et relativt lavt CO₂-aftryk i råvarefasen, og da vi i produktionen stort set kun bruger CO₂-neutrale energiformer (vindkraft og biobrændsel fra eget fyr), er det samlede CO2-aftryk i faserne A1-A3 lavt.

Afbrænding vægter i CO₂-regnskabet

Troldtekt har sin produktion og hovedmarked i Danmark, hvor forbrænding er det officielle affaldsscenarie for træbeton. Derfor angiver vi i vores EPD’er forbrænding under bortskaffelse. I forbindelse med forbrændingen frigøres den lagrede CO2 fra træet. Det betyder, at størstedelen af akustikpladernes CO2 -udledning stammer fra fasen C4, der dækker over endt levetid.

Som en del af Troldtekts arbejde med Cradle to Cradle-principperne er der flere modeller for at lade akustikpladerne indgå i nye kredsløb og få en eller flere ekstra livscyklusser.  Efter planen vil de cirkulære tiltag nedbringe CO2-aftrykket ved bortskaffelse og dermed give en lavere udledning i C4-fasen.

Du kan læse om de forskellige cirkulære tiltag her.

De programoperatører, der varetager EPD-udgivelserne, kræver, at data i fase C4 bliver opgjort ud fra de nuværende bortskaffelsesmetoder. I praksis betyder det, at C4-fasen er beregnet ud fra den måde, som de op til 50-80 år gamle træbetonplader typisk bortskaffes på i dag (forbrænding) og ikke den måde, som en ny Troldtekt akustikplade forventeligt vil blive genanvendt på om 50-80 år.

Vær opmærksom, når du sammenligner

Når du som professionel i byggeriet sammenligner EPD’er, der beskriver byggematerialets miljømæssige påvirkning efter endt levetid, skal du være opmærksom på at sammenligne ud fra det rette grundlag. Mens nogle materialeproducenter (herunder Troldtekt) angiver forbrænding som bortskaffelsesmetode, har andre valgt at angive deponi – altså at affaldet graves ned.

I Danmark har vi ikke tradition for deponi, som regnes som den miljømæssigt dårligste løsning, hvor affaldet slet ikke udnyttes. Desuden vil biogene materialer (som træ) rådne ved deponi, hvilket udleder metan, som er en markant mere skadelig drivhusgas end CO₂. Alligevel kan denne metode i EPD’er efter standarden EN 15804+A1 fremstå fornuftig, fordi udledningen af drivhusgasser ved deponi ikke skal deklareres. Det skal udledningen derimod efter den nyere standard, EN15804+A2.

Gå efter de produktspecifikke EPD’er

Ovenfor har vi beskrevet den såkaldt produktspecifikke EPD – altså den deklaration, som beskriver, hvordan et specifikt byggemateriale påvirker miljøet.

Men findes der ikke en EPD for det byggemateriale, man vil bruge, kan man enten vælge en såkaldt branche-EPD eller regne med generisk data fra databasen ökobau.dat.

Branche-EPD viser et gennemsnit for, hvordan byggematerialer inden for en bestemt branche typisk påvirker miljøet. Det kan eksempelvis være en branche-EPD for betonelementer, vinduer, konstruktionstræ, tegl/mursten eller lignende. Inden for træbetonprodukter findes der ikke en branche-EPD.

Hvis du har muligheden, bør du altid vælge produktspecifikke EPD’er, da de giver de mest præcise data. 

>> Download Troldtekts EPD’er