Alnatura sætter nye standarder med DGNB-platin

Alnatura, som er en tysk forhandler af økologiske fødevarer, har med sit hovedkontor i Darmstadt sat nye standarder for byggeri. Bygningen er tildelt en DGNB-certificering på højeste niveau – platin.

Arkitekterne haas cook zemmrich STUDIO2050 har med Alnatura Arbeitswelt opført et sandt mesterværk i Darmstadt. Kontorbygningen på 13.500 kvadratmeter er designet efter holistiske principper, som har udløst den højeste certificering, platin, inden for DGNB-systemet.

For at opnå platin skal en bygning samlet set opnå mindst 80 procent af de mulige point inden for kriterierne i DGNB.

Almatura Arbeitswelt, som huser omkring 420 medarbejdere, imponerer med enkel og naturnær æstetik. Kontorbygningen lever op til de højeste krav inden for økologi, økonomi, sociokulturelle og funktionelle aspekter, teknologi, processer og placering. Christine Lemaitre, administrerende direktør for DGNB, siger:

– DGNB's certificering er baseret på, at Alnatura med sit nye domicil Alnatura Arbeitswelt har skabt en fremtidsorienteret bygning af høj kvalitet. Der er lige så meget fokus på miljø og mennesker som på den langsigtede lønsomhed.

Det platincertificerede projekt betragtes som et fyrtårn inden for certificeret byggeri og var derfor også i fokus under åbningen af World Green Building Week 2019 i september. DGNB, som var vært for den tyske udgave af ugen, stod for åbningsarrangementet i Stuttgart – med Troldtekt som partner.

Træ i byggeriet

Unikt for Alnatura Arbeitswelt er, at der er tale om en trækonstruktion, hvor ydervæggene er beklædt med ler. 

Træ spiller også en stor rolle i indretningen – blandt andet med valget af grå Troldtekt akustiklofter i kontorbygningens restaurant. Troldtekt består af det materialet træ - i kombination med cement. Samtidig bidrager akustikpladerne til et sundt indeklima og effektiv brandbeskyttelse.

Vegetarrestauranten, som er åben for alle, er en del af kæden tibits, der også driver restauranter i blandt andet Zürich og London. Her vælger gæster de sunde, vegetariske og veganske lækkerier fra en buffet og betaler efter madens vægt. Et koncept, der matcher Alnatura Arbeitswelts profil. 

>> Læs også temaet om mere træ i byggeriet 

Et oplagt partnerskab

Særligt for kontorbygningen er også den geotermiske vægvarme. En jordkanal sørger for, at der tilføres veltempereret luft fra en nærliggende skov, og strøm kommer fra solceller på taget.

Materialer og det massive fokus på energibesparelser gjorde Alnatura Arbeitswelt til en oplagt case ved World Green Building Week. Lige så oplagt var det for Troldtekt at deltage som partner under åbningen.

– Vi er medlem af det tyske DGNB-selskab, og for os lå det ligefor at indgå partnerskab med DGNB omkring World Green Building Week. Ikke mindst når et så visionært kontorprojekt med vores akustikplader var i centrum ved åbningen, fortæller Peer Leth, adm. direktør hos Troldtekt A/S.

– Vores akustiklofter er certificeret under designkonceptet Cradle to Cradle. Dermed arbejder vi ud fra principper, som matcher kriterierne i en DGNB-certificering og en række andre førende certificeringer af byggeriet, fortsætter han.

>> Læs mere om Troldtekt og certificeringer

FAKTA: Om Alnatura Arbeitswelt

Arkitekt: haas cook zemmrich STUDIO2050, Freie Architekten PartG mbH, Stuttgart
Bygherre: Alnatura Stiftung, Bickenbach

Troldtekt produkter:
Loftbeklædning: Troldtekt akustik
Farve: Grå 208
Struktur: Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil: 5 mm fas, K5
Montering: Med Troldtekt skruer

>> Læs mere om projektet i Troldtekts referencesektion